Paris - 2

Paris henregnes for tiden oftest til Trilliaceae, men der har gennem tiderne hersket stor uenighed om placeringen, ikke bare om familienavent men også om slægtsnavnet.
Paris er nært beslægtet med Trillium og det står fast, at Paris og Trillium tilhører den samme familie. Nogle botanikere placerer de to sammen i en selvstændig familie (Trilliaceae), andre mener de hører ind under Liliaceae, og de har været ført frem og tilbage adskillige gange.
Også Mediola, Scoliopus, og Clintonia nævnes som nærtbeslægtede, og deres tilhørsforhold er ligeledes omdiskuteret.
Også hvad angår selve slægten er der en del uenighed. Der har i tidens løb været foretaget indtil flere opdelinger, og problemet går, kort fortalt, ud på om nogle af de arter vi i dag henregner til Paris, i stedet burde henregnes til selvstændige slægter.
Denne opfattelse havde Armen Takhtajan, da han i 1983 opdelte arterne i tre slægter nemlig Paris, Daiswa og Kinugasa. Ved opdelingen mellem Paris og Daiswa lagde han specielt vægt på rhizomet, som hos Paris er tyndt og krybende, mens det hos Daiswa er tykt.
I 1969 anså H. Hara Paris, Daiswa og Kinugassa for at tilhøre een og samme slægt, nemlig Paris med Daiswa og Kinugasa som underslægter. Tilsyneladende var han den eneste som havde inddraget kromosomtallene i undersøgelserne.
I 1984 og 1986 har H. Li foretaget undersøgelser, og vurderer, som Hara, at der er tale om een slægt nemlig Paris. Derudover opdeler han slægten i to underslægter nemlig Paris og Daiswa. Disse to underslægter opdeles endvidere i sektioner.
I litteraturen omtales endvidere en slægt ved navn Trillidium (Kunth 1850). Heri er placeret arter som har væsentlige træk både fra Paris og fra Trillium (Paris japonica, Trillium govanianum - nu Trillidium govanianum, mens Paris japonica stadig går under dette navn, eller måske Kinugasa japonica).
I 'Flora of Bhutan' og 'Flora of China' henregnes alle arterne til Paris mens Daiswa, Kinugasa og Trillidium ikke er omtalt.
I 'Flora of China', hvorfra en del af beskrivelserne på side tre er hentet, henregnes slægterne Paris og Trillium endvidere til Lilliaceae, mens ingen af de før nævnte slægter er omtalt - det være sig Scoliopus, Mediola, Clintonia, Trillidium, Daiswa og Kinugasa.
I 1990'erne blev der foretaget DNA analyser, så det må formodes at der efterhånden vil ske en vis systematisering, men det er en langsommelig proces at få på plads, da de gamle navne ofte hænger ved og skaber forvirring mange år frem i tiden.

BOTANISK BESKRIVELSE

Slægten Paris er en flerårig, urteagtig plante med et fortykket rhizom. Stængelen er lige, enkel. Blade fra 4 til mange, meget sjælden 3, siddende i en krans, stilkede, lancetformede til ovale, med 3 hovedårer og sammensmeltende småårer. Blomsten er flerkønnet, solitær, stilket. Tepaler 3-8 i 2 kranse, de ydre grønne, sjældnere hvide, ovale til lanseformede, de indre linieformede eller af og til manglende. Der er 8-24 støvdragere eller mere, 2-8 x så mange som antal tepaler, støvtråd smal, flad, støvknap fæstet ved base, ofte med hvælvet forbindelse til spids. Frugtknuden er rund-fladtrykt med 1 rum med tilhørende blomsterbund eller opdelt i 4-10 rum med akselstillet blomsterbund. Griffel kort, støvfang fliget.  Frugten et bær eller bærlignende kapsel, lukket eller rumdelt med adskillige til mange frø.
Der findes omkring 24 arter heraf de 22 i Kina (12 endemiske).
Rhizomet fra mange af arterne bruges medicinsk i Kina.

PARIS I NATUREN

Paris er udbredt i store dele af Asien med centrum i Kina. Den er hjemmehørende i Bhutan, Kina, Indien, Japan, Korea, Laos, Mongoliet, Myanmar, Nepal, Rusland, Sikkim, Thailand og Vietnam. I Europa findes en enkelt art, nemlig P. quadrifolia, som også vokser vildt i Danmark.
Paris vokser i skove, bl.a. stedsegrønne skove og bambusskove. Den findes dog også i skovtykninger og krat, ved flodbredder og i græs- og stenkløfter.
Den findes i højder fra 0-4300 m.

PARIS I KULTUR

Paris er ret ukendt i danske haver og planteskoler.  Måske skyldes det, at blomsten ikke er særlig prangende, men slægten fortjener dog langt større udbredelse, da det er en meget spændende plante, ikke mindst når man henser til de asiatiske arter. Vores hjemlige Paris quadrifolia er dog også værd at forsøge sig med i haven, og begynder man med den, er man ret sikker på succes, da den er nem at have med at gøre, når blot den får de rigtige vækstbetingelser.
Omkring de asiatiske arter er informationerne sparsomme hvad angår dyrkning i kultur. Der kommer dog flere og flere arter på markedet, måske ikke lige i danske planteskoler, men hos udenlandske, f.eks. engelske planteskoler stiger udbuddet af arter markant. Det skyldes ikke mindst AGS-ekspeditionen til Kina i begyndelsen af 90’erne, hvor der blev hjembragt mange nye spændende planter, herunder også arter af Paris. Desuden kan planten købes i kinesiske planteskoler via internette.
Hvad angår dyrkning i kultur er der, som før nævnt, ikke megen hjælp at finde i litteraturen. Vi må derfor tage udgangspunkt i arternes naturlige voksesteder, og prøve at efterligne disse.
Som det fremgår under ’Paris i naturen’ findes planten hovedsagelig i skove i bjergegne (stedsegrønne og bambus), så voksemediet skal være en god humusholdig jord iblandet nåle eller blade og godt med dræn.
Med hensyn til hårdførhed for frost og nedbør skal henses til hvor højt oppe i bjergene planten vokser. Jo højere, jo mere følsom er planten for vinternedbør, da den på sit naturlige voksested er dækket af sne hele vinteren og således ikke får vand overhovedet. Så måske vil det være nødvendigt med vinterdække i form af en glasplade eller lignende.
Til gengæld kræver planter der gror under disse forhold for det meste meget vand i forårs- og sommermånederne.
Planter der gror i højderne tåler ikke sommervarmen, så placer planten på et køligt sted i skygge eller halvskygge.

Til toppen