| Tilbage til start |
![]() |
Hepatica beskrivelse af arter og varieteter |
![]() |
|
H.
henryi Planten bliver 4-6 cm høj og vokser til ca. 12 cm ved frugtsætning. Bladstilken er tæt håret. Bladene er bredt ovale til rundet nyreformede, hjerteformede ved base, yderenden spids. Bladene er besat med uldagtige hår. Blomsterfarven er hvidgul tonet med sart rosa eller lavendel eller helt hvid. Blomstrer i april-maj. Hjemmehørende i Vesthubei, Shaanxi og Sichuan, hvor den vokser i græsslugter i skovområder i 1.300-2.500 meters højde. H. yamatutae nævnes visse steder som en art, men af "Flora of China" fremgår at der blot er tale om et synonym til H. henryi. |
H.
maxima Der hersker lidt tvivl om denne Hepatica, som er nært beslægtet med H. nobilis var. asiatica, er en selvstændig art eller blot en varietet af H. nobilis. Den afviger fra de andre asiatiske medlemmer i farve og størrelse af de vegetative organer, tykkelse på bladene og mangel af pletter på bladene. De trelappede, meget rundede blade er de største hos slægten og kan blive op til 15 cm i dia. De tykke læderagtige blade er i kanten beklædt med et uldagtigt hårlag. Planten bliver op til 28 cm høj. H. maxima er endemisk på Ullung-Do (en vulkanø ca. 150 km øst for den Koreanske halvø). Her gror den i dyb skygge, ofte under Rhododendon. Blomsterne er hvide eller lyserøde. Kronbladene er smalle. Dyrkes bedst i koldhus beskyttet mod frost. |
| H.
nobilis var. acuta Bladene er trelappede, spidse, læderagtige, 5 cm lange og brede, let hårede på undersiden og glatte på oversiden. Sædvanligvis mørkgrønne. Om efteråret farves bladene purpur og bliver siddende vinteren over til beskyttelse af planten. Blomsterfarven varierer fra lyserød og lavendelpurpur til hvid. Blomsten er op til 2,5 cm i dia. Støvdragerne er gule. Planten bliver 10-25 cm høj og er meget opret. Vokser i moderat frugtbar, neutral jord i hel- eller halvskygge, men er dog også fundet på kalkgrund. Vokser i store dele af det østlige og centrale Nordamerika. |
H.
nobilis var. asiatica Planten er 8-18 cm høj. Der er 3-6 blade. Bladene er trefliget-ovale, sparsomt hårede, ved base dybt hjerteformede, 3-delte, fligene bredt ovale, helrandede, yderspidsen er stump eller sommetider spids. Planten får 1-6 blomsterstængler besat med uldagtige hår. De 6-11 kronblade er lyserøde eller purpur, indsnævret aflange, yderenden stump. Frugtknuden er tæt besat med uldagtige hår, hvilket også er tilfældet for den 4 mm store frøkapsel. Blomster i april-maj. Hjemmehørende i Anhui, Henan, Liaoning, Sydøstshaanxi og Zhejiang, hvor den vokser i græskløfter i skovområder i 700-1100 meters højde. |
| H.
nobilis var. glabrata Er en mindre, langsomvoksende, helt hvid varietet fra Sverige med lysegrønne hårløse blade. 8-10 cm høj med små hvide blomster.
|
H.
nobilis var. japonica Opdeles i tre former: forma japonica som gror på øst- og på vestsiden af hovedøen Honshu i bjergegne i 300-950 meters højde i et bånd fra Tokyo til Hiroshima. Det er generelt mindre planter med ret spidse 3-lappede blade, ret få støvveje og støvdragere. Kronbladene er overvejende elfenbenshvide, af og til med lyserødt, mørkpurpur eller rødt. forma variegata gror på den østlige side af den nordlige halvdel af hovedøen Honshu i 150-770 meters højde. Denne form har rundede blade. Blomsterne har færre, ovale kronblade og lidt flere støvdragere og støvveje end forma japonica. Blomsterne er almindeligvis hvide eller elfenbenshvide, nu og da med lyserødt eller rødt. forma magna. De fleste af de spændende moderne kultivarer er udvalgt fra denne form. Bladt de japanske Hepatica har magnaformen de største blomster og det største antal støvdragere og støvveje. Støvdragerne er ofte farvede. Kronbladene er ovale. Det er dog farverne og varieteten af blomsterne som gør planten virkelig speciel. Farverne kan være blændende eller diskrete i en palet fra dyb blå, violet og purpur over rødt og rosa til rent hvid. Desuden findes der tofarvede og dobbelte, ja selv gule og grønne blomster kan forekomme, men det er dog meget sjældent. Bladene er rundede og trelappede, men kan også være spidse og mere trekantede. De har ofte meget fine aftegninger og kan være meget forskellige. fig.1 - fig.2 Findes i større kolonier i Niigata området langs vestkysten på den nordlige halvdel af hovedøen Honshu og på Sado Island. |
| H.
nobilis
var. nobilis
Roden er rhizomagtig og planten bliver 9-15 cm høj. Bladene er trefligede, ved base hjerteformede, fligene bredt ovale, helrandede, spidsen stump eller af og til med en lille spids. Bladene er glansfulde, grønne eller nu og da marmorerede. Blade, bladstilk og blomsterstilk er hårede i mere eller mindre grad. Blomsten har for det meste 6 til 7 kronblade, men det kan variere. Blomsterfarven varierer fra dyb ceriserød/pink, lyserød, lilla, violet og forskellige blå nuancer til hvid. Der findes desuden halv- eller helfyldte blomster. Støvdragerne er hvide. Er hjemmehørende i Europa fra Spanien, Italien og Balkan i syd til Skandinavien i nord og til Volgafloden i Rusland mod øst. Den vokser i en højde fra 0-2.200 m. Hepatica nobilis var. nobilis foretrækker en fed, kalkrig, ikke for tør jord, men trives dog også på en lettere jord. Den gror i skovbunden under hovedsagelig løvfældende træer, men kan også af og til findes i gran- og fyrreskove. |
H.
nobilis var. obtusa Hjemmehørende i store dele af det østlige og centrale Nordamerika. Gror i neutral jord i skovområder. Bladene er trelappede, rundede, stedsegrønne og af og til marmorerede. Blomsterne er lavendelblå, lyserøde eller hvide. Højde 10-15 cm.
H.
nobilis var. pubescens
H.
nobilis var. pyrenaica |
|
H.
transsylvanica Hjemmehørende i Ungarn og Rumænien. Den gror på stejle skåninger i løvfældende skove under en hel del tørrere forhold end for H. nobilis var. nobilis vedkommende. H. transsylvanica er på alle måder større end H. nobilis var. nobilis. Den bliver op til 20-25 cm høj og mindst lige så bred. Bladene er tandede, 5-fligede og lysere grønne end hos H. nobilis. De kan være meget variable og overvintrer sjældent. Roden er en krybende rhizom, og hele planten er mere robust end H. nobilis. Blomsterne er ligeledes lysere, større og har flere kronblade. Der findes også gode lyserøde og hvide former. Dertil kommer de dobbelte former, hvor støvdragerne er omdannet til kronblade fig. Som hos H. nobilis findes der også hos H. transsylvanica mange varieteter og navnesorter. |
H.
x media Er en krydsning mellem H. nobilis og H. transsylvanica og gror lige som H. transsylvanica i Rumænien/Ungarn. Her er bl.a. udvalgt følgende former: H. x media ’Ballardii’ – en udvalgt krydsning af 2 udvalgte krydsninger mellem H. transsylvanica og H. nobilis foretaget af Ernest Ballard i 1917. Blomsten har store elegante skyblå kronblade, perfekt formede og meget smukke. Desværre er denne kultivar meget langsom til at formere sig. H. x media ’Harvington Beaty’ – en ny plante fundet i Harvington Garden af Hugh Nunn. Menes at være meget hårdfør og resistent over for sygdomme. Blomsterne er lys- til mellemblå ikke ulig Anemone blanda. Planten bliver 15 cm høj. |