| Tilbage til start |
|
Epimedium |
| Epimedium,
med det danske navn Bispehue, hører til Berberidaceae, hvor man f.eks.
også finder slægter som Podophyllum, Mahonia, Jeffersonia, Vancouveria
og Ranzania. Epimedium er en fin haveplante til skygge-/skovbedet og den er meget populær blandt haveejere, hvilket ikke kan undre, da der findes mange spændende både arter og sorter. Epimedium er desuden nem at dyrke, og egner sig fortrinligt som bunddække. |
Der
findes i alt 54 arter, alle på den nordlige halvkugle, og antallet stiger
fortsat, da der hele tiden bliver fundet nye. Dertil kommer en del
fremavlede sorter. 29 at de 54 p.t. eksisterende arter stammer fra Kina, men derudover findes Epimedium i Europa, Norafrika, Kaukasus, det vestlige Himalaya, Manshuriet, Rusland, Korea og Japan. |
Roden
er et rhizom, som ligger lige under jordoverfalden. Løvet er ofte blankt
og friskt grønt til rødligt eller rødbrunt. Hos nogle arter er
bladrandet besat med pigge og bladet føles stikkende og stift at røre
ved. Nogle arter er stedsegrønne. Blomsterne er hos de fleste arter små, og svæver over løvet i en sky af gule, lyserøde, hvide eller violette blomster. Epimedium vokser i en humusrig, fugtig, veldrænet jord. Formering foregår ved deling eller ved frø. Frøene skal sås straks efter høst. Planten har godt af at blive delt hver 3. eller 4. år. |
![]() Epimedium 'Tama no Genpei' |
![]() Epimedium 'Togen' |
![]() Epimedium ogusui |